Lad os kigge lidt nærmere på selve spillepladen på denne Diana skydekasse. Spillepladen lader ved første øjekast til at være ret anonym. Helt blank, kun med en enkelt løbebane til en række mønter, samt en vippearm til at frigive en udbetaling, samt et tandhjul til at styre mængden af mønter som skal udbetales.

Ingen grafik. Intet andet. Vi troede derfor at det var automaten, som vi tidligere havde nævnt, som vi skulle forsøge at genskabe. Personen som vi købte spillet af, som havde haft det i 45 år, havde fortalt at der engang havde været en smule grøn filt, som desværre var helt mølædt og mørt, og som han derfor havde pillet af for mange år tilbage. Der har givetvis også engang været en instruktions-seddel i vinduet. Det var der altid på den type automat.

Så med dette udgangspunkt pillede vi alle messingstængerne af og lagde dem til side, således at vi nemt kunne finde ud af hvad som sad hvor. Altid et godt tip.

Men med disse stænger afmonteret, viste der sig et andet syn. Rester af gammel grafik eksisterede stadig under stængerne.

Spændende! Så det må betyde at det faktisk er en kombination af modellen til venstre og modellen til højre vi har her.

Det er jo yderst interessant, men giver os et nyt problem. Hvad er det for et hjortebillede – og hvordan skaffer vi en kopi af dette. Automaten er relativt sjælden, så at finde en som har et vi kan låne, er ikke sandsynligt. Efter nogen søgen og skriveri på diverse fora, lykkedes det faktisk at finde frem til originalen (Tak til Thorsten!). Det viser sig at billede er et klassisk sceneri, som man benyttede på mange skydeskiver dengang. Der findes faktisk en masse af den slags jagtmotiver fra tiden. Det er svært at sige noget om hvem som har malet billedet, men det er formentlig en ukendt kunstner, som har malet den slags “postkort” motiver.

Hvad om end det er, fik vi billedet i form af en gammel skydeskive. Med en del arbejde i Photoshop, lykkedes det faktisk at få noget fornuftigt ud af originalbilledet og få det over i et firkantet format, som vi så kunne bruge på spillepladen.

Nu opstod spørgsmålet så, hvordan det skulle påføres. Vi forsøgte først med forskellige decals, men resultaterne var ikke opmuntrende.

Originalt havde det faktisk også været et stykke papir som det var trykt på. Så til trods for holdbarheden i en sådan løsning, valgte vi den alligevel. Et godt solidt print, limet på træpladen og med 2 gange klar lak hen over.

Efter en håndfuld justeringer til farver / toning, så det ikke så for lyst og nyt ud, endte vi med denne løsning….

Det er vi, ikke underligt, rigtig godt tilfredse med. Det bliver interessant at se det i automaten, fuldt samlet og funktionelt.