Det er efterhånden længe siden at vi gjorde vores Aristocrat Nevada “Tic Tac Toe” færdig. Og der blev vist aldrig skrevet noget om det (ups, sorry). Den forsvandt lidt i stormen blandt andre projekter og indlæg. Det er selvfølgelig for dårligt (!) så det skal der rettes op på nu. Lad os således løbe det hele igennem fra ende til anden her.

Automaten som sådan var i nogenlunde stand da vi fik den ind. Vi har i alt fald bestemt set værre. Der var dog naturligvis stadig en lang række forbedreningen inden den måtte siges at være tip-top.

Udvendige ting

Hvis vi starter med det udvendige, kabinettet. Glasset var som sådan okay. Lidt rengøring og det var i orden. Lettere angrebet forkromning, altså overfladerust.

Aristocrat-before-rusty-chrome

Dette fjernes med sammenkrøllet alufolie (staniol) som sammen med lidt citronsyre eller kulsyre (f.eks fra en sodavand). Der masseres rundt på de angrebne områder. Husk at neutralisere syren med en smule soda efterfølgende, så rustudvuklingen sættes i stå. Puds efter med en passende polércreme og så er resultatet ikke til at tage fejl af.

Aristocrat-chrome-rust-removed

På indersider lugtede kabinettet fælt at gammel olie og røg. Denne cocktail danner, i kombination med mange årtiders manglende rengøring, en helt særligt og lidt kedelig, “gammel mand” -lugt. Det hjælper naturligvis ikke når der på bagsiden (indvendig) sidder et muggent stykke papir.

Aristocrat-before-bottom-poor_power_inlet

Som man også kan se på billeder efter strømførringen også lidt tilbage at ønske. Den er kort helt uden om det original stik, igennem et hul bagest i kassen og ud. Atter en løsning hvor en gummiledning  kører op af en skarp metalkant. Fjollet.

Med alt dette i mente og de løsningen som skulle til for at komme i mål, tog kabinettet sig naturligvis lidt trist ud. Så der var ingen vej uden om – males skulle det. Så det var af med alt og så udenfor og igang med slibemaskinerne.

Aristocrat kabinet slibes (5)

Efter den tur og ny strømførring var det hele til u.g.

Aristocrat-finished-rear

Indvendigt

Sidenløbende blev der arbejde med det mekaniske. Den kørte utroligt ringe rundt og udbetalingen var heller ej overbevisende. Så den blev skilt ad i atomer. Alt blev affedtet og samlet igen, med den RIGTIGE olie de RIGTIGE steder. Det hjalp også gavaldigt på lugten.

Et alt overskyggende problem var at escalatorhjulet var lavet i plastic (til højre). endvidere var “hakkerne” så små at man faktisk slet ikke kunne se mønten. Plastikens naturlige bøjelighed gjort også sandsynligheden for mønter som jammer, desto større. Vi fik fabrikeret en ny i aluminum (til venstre).

Aristocrat-finished_bottom-box-new-coin_wheel

Med dette på plads kunne maskinen samles igen. Som en sidste ting skulle den naturligvis lige have ny valsebånd. De gamle var, som ofte, forkerte.

Med den taklet var der blot tilbage at trække lidt i håndtaget og nyde den velkørende enarmede tyveknægt.