Det er besværligt, men altid sjovt at rense malingen af for at se hvad der er underneden. Og denne var en “prime” kandidat, med flere lag kreativ maling og oven på dette – en gammel sølvmaling. Af skulle det.

Så vi blandede et bad med kaustisk soda. Det er ikke for børn, så pas på hvis i kopierer teknikken. Udendørs + åndedrætsværn + gummihansker er en god idé.

Den skal ligge helt sunket ned. Efter nogen tid begynder vandet at syde og boble. Dette er en god ting, men det er også her at man skal passe på at man ikke overgør det.

Der skal skrabes med lidt ståluld / stålbørste – forsigtigt. Så kommer malingen af stille og roligt.

Man kan nu se inden under den grå masse, alle de oprindelige farver. Det må vi prøve at genskabe.

Efter soda-badet kommer vi den i et bad med let citronsyre for at modvirke den basiske blanding. Dernæst bliver metallet helt sort. Dette kan dog fjernes med en skuresvamp og lidt opvaskemiddel.