Vi erhvervede os for nyligt denne vareautomat fra Horsens Automatfabrik. Den fin god størrelse, som vi dog fra starten var klar over at det ville blive et projekt – Dog omfanget først blev tydeligt da vi gik igang med opgaven. Tidligere ejer havde tydeligt foretaget mange helt sindsyge valg under et halvhjerte restaureringsforsøg. Det var faktisk oppe og vende på et tidspunkt om vi bare skulle lave den om til at skab – hvilket vi har gjort før – Men nej.
Den fortjener alligevel noget mere end bare en skabs-konvertering. Der var dog nogle større udfordringer som først skulle løses. De viser sig nemlig at automaten mangler følgende:
- 1 skuffefront med håndtag
- Alle kolonnerne til varer
- Flere små glasruder
- Glas i fronten af automaten (der sad 2mm glas I, som er revnet)
- Låse
- Alle møntindløb
- Korrekt lys
- Grafik på glas og automat
Lad os tage det fra en ende af…
Skuffesystemet. Fabrikation af front
Vi får, efter noget besvær, afmonteret skuffesystemet fra automaten, således at det kan blive sat i stand. Det er altid sjovt at lave disse skuffesystemer, da kontrasten på hvordan det virker før og efter, er meget markant. Og det er ikke et sted hvor man kan springe over med lidt olie hist og her, hvis man har forhåbningen om at det skal køre bare nogenlunde ordenligt.


Delene renses og istandsættes…





Det er nu at den skarpe læser vil have bemærket problemet. Der er nemlig hverken front, beslag eller håndtag til den ene af de 2 skuffer.
Efter lidt søgen på lageret finder vi dog et ekstra løst håndtag. Ikke helt samme størrelse, men det kan nok gå. Så skal vi “bare” have skåret en front til og lavet et beslag den kan monteres på. Det lyder måske nemt, men det var det bestemt ikke. Vi ender med at bruge en 3mm kobberplade som front og et tilpasset stykke T-stål som beslag. Det er nemlig begge tykke solide stykker metal som ikke bøjer når de belastes.
Herpå monteres håndtaget og skuffen betyder således at tage form. Vi vælger at den nye skuffe skal sidde i midten, for at skabe noget symetri, hvilket selvfølgelig afføder en masse problemer med de 2 andre skuffer, som jo så også skal tilpasses deres nye placering. Det holder hårdt, men lykkedes til sidst.







Vare-kolonner
Fra en gammel, helt anden vareautomat, har vi faktisk et sæt med 4 kolonner. Denne automat skal kun bruge 3 stk men med lidt (læs: MEGET) tilpasning lykkedes det alligevel at få dem monteret. Det bliver noget med nogle lange messingstænger i hver side som så holder nogle tvær-jernstænger – hvorpå kolonnerne så kan monteres.



Til sidst lykkedes det at få sat dem i automaten. Der ser faktisk skide godt ud.



Da de ikke er helt så høje som de originale kolonner, er der plads til noget dekoration længere oppe. Vi vil prøve at finde et skilt eller lignende, som kan passe ind der.
Glas

Småglas mangler i bunden og i toppen.
Jeg fik desværre ikke lige taget billederne af de nye glas, så dem må i vente med at se til automaten står færdig.



Lys og grafik
Lad os starte med at tage den originale fatning i brug, med en ny pæn stofledning. I stedet for det grimme monstrum som var sat i maskinen – ved siden af den originale fatning (vanvid!)

Herefter skal vi bruge lyset til noget fornuftigt.
I toppen af automaten sidder er flot glas med struktur. Muligvis ikke originalt til maskinen, men stadig pænt – Dog uden grafik, hvilket der givetvis oprindeligt har været.

Det skal vi lave om. Vi tager derfor glasset ud – men finder ud af det er sat fast med silikonefuge (gak!). Så vi laver naturligvis nogle korrekte tidstypiske blikbeslag som det kan sættes fast med igen.
Men mens glasset er ude af automaten skal det have noget grafik. Da automaten formentlig oprindeligt har solgt tobaksprodukter, beslutter vi os for at skrive noget tidssvarende herom. Vi afprøver en ny teknik med nogle spejlvendt-printede bogstavsskabeloner, printet på nogle klæbefolie på et brother QL-800 labelprinter. Vi klipper disse ud i hånden og monterer dem på, hvorefter det overmales. Det giver et meget authentisk håndlavet udtryk.




Altid sjovt med nye teknikker. Og det giver bestemt automaten noget liv.
Låse & møntindløb
Så kommer vi til det som stadig udestår. Det er efterhånden småting, men det kræver at man lige er heldig og finder de ting som man skal bruge. Vi har nemlig en sæt låse.


Samt møntnedløbene som leder mønterne fra indkastet ned til skufferne. Uden disse virker automaten kun hvis man manuelt lægger penge in indvendig – hvilket jo er lidt fjollet – men stadig en mindre ting, hvis man da har de korrekt nedløb.
Det må blev en anden gang. Indtil videre sættes projektet over i “done” bunken. Så må disse to tilføjelser komme når de kommer.