Vi havde fået en opgave ind med en Novomat som ikke virkede. Hitorien omkring hvornår og hvor længe, var lidt uklart. Det stod dog hurtigt tydeligt at den nok ikke har virket i adskillige årtier. Støvet taler sig klare sprog…

Der var også en del problemer med zinkpest. Flere arme havde været forsøgt skiftet / repareret. Og udbetalingsklusteret var nærmest helt smuldret væk.

Udbetalingscluster

Da automaten havde en senere monteret “pulje” funktion. gav dette et interessant dilemma. Skulle vi konverere den tilbage ved at bruge originale dele, eller prøve at få liv i puljefunktionen igen. Vi valgte den sidste mulighed – selvom det gav os en del mere arbejde.

Vi endte med at ombygge en 3D tegnet top og påmontere delene fra punljefunktionen på denne. Det krævede flere iterationer af 3D printet, men det lykkedes til sidst.

Kabinettet

Det var egentlig ikke vores tanke at gøre så meget ved kabinettet, men vi kunne se at der sad en masse plastik-folie-rester rundt omkring. Det lignede at den engang havde været beklædt med folie (ej originalt) og nogle så senere har forsøgt at fjerne det, men uden at tage sig tid og gøre det korrekt. Det kunne vi ikke holde ud at se på. Så alt måtte af kabinettet…

Så kunne vi også lidt rengøre kanterne og fjerne gammelt skidt og snavs. Det pynter jo alt sammen. Herefter kunne vi så fjerne folie.

Til sidst kunne vi så fjerne limresterne. Det var opløseligt med sprit. Og så en let pollering med voks.

Gør meget for udstrykket.