Træværket på et gammel tysk vægspil er lidt at sammenligne med træværket på et gammelt skab eller et andet møbel. Der er flere måder at gribe en istandsættelse an på. Først om fremmest må man gøre op med sig selv hvilken overfladebehandling det skal have. Her er der som udgangspunkt følgende valgmuligheder:

  1. Males (sjældent en god ide)
  2. Lakeres
  3. Olieres
  4. Voksbehandling

Valget afhænger naturligvis af flere ting. Bl.a. Hvilket udtryk man ønsker. Hvor slidstærk skal overfladen være. Hvad kan man finde ud af. Hvordan har den respektive træoverflade oprindelig været behandlet. Det er altid nemmere at forsætte af samme spor. Har den oprindelige overflade som eksempel fået en oliebehandling, bliver det en smule svært at lakere den.

Vi valgte i dette tilfælde at give maskinen voks.

Vi giver den 2 typer voks. Den første en blød voks og den sidste i hård voks (ikke at forveksle med en hårvoks!), for at give den en blank hærdet overflade. Det kan tage lange tid at få overfladen blank med håndkraft. Så hvis man ikke har en polermaskine til formålet, giver det nogle gange god mening at varme overfladen op med en hårdtører, således at voksen smelter. Ellers vil man opleve at den ligger sig som hvide aflejringer i alle små revner og riller.

Små hvide aflejringer i revnerne fra voksbehandlingen.

Det giver dog et pænt lidt mat udtryk når det er færdigt. Og den er særdeles overflade resistent. Ikke på nivaeu med en skibslak naturligvis, men udtrykket er til gengæld mere træ-naturligt.

Ja, og så ser det altid skide godt ud når de små pudsede messingstykker så kommer på igen.