Ivrige læsere husker måske den Beromat “B” vi skrev om for nyligt, som manglede et hjørne af kabinettets finer. Lad os i dag kigge på at løse netop dette – og lignende problemer.

Det starter altid med et kedeligt syn som dette. Fineren er knækket af.

Det første man gøre er at skære alt det dårlige/ødelagte træ væk, således at man har et lige snit.

Derefter tager man et stykke træ som minder om den originale finer. Det kan (og bør) være større og tykkere. Vi brugte et stykke fra en gammel cigarkasse.

Det tilpassede vi i en 90 graders vinkel, således at det passede ind i det afskårne område. Og så limede vi det fast hen over natten med en almindelig god trælim og en skruetvinge, samt et stykke metal imellem, for at fordele trykket – og så binder trælim ikke så nemt på aluminium.

Dernæst blev det slebet til. Det er lige ud af landevejen.

Så skal det farves, så det matcher.

Det sker af flere omgange. Vi benytter både bejdse og møbelpenne til formålet. Herover ses vi undervejs i processen.

Når den første får nogle gange og hele fronten så bliver lakeret igen, er det ikke noget man vil bemærke (omend det naturligvis ikke bliver usynligt). Alene det at fronten bliver slebet ned og får en gang ny lak, giver i sig selv hele automaten et løft.

Dette er en teknik vi ofte benytter. Den har mange anvendelsesformål når man arbejder med træ.