Kategori
Efter dag 1 var automaten faktisk (næsten) nogenlunde kørende og kunne (næsten) udbetale – ikke helt færdig – men ej heller helt dårligt. De 2 valser som ikke kørte rundt, var grundet manglende bladfjedre som var knækket af på denne mekaniske. Hjulet til venstre er til de 10 valser, én for hver. Hjulet til højre er timing til blandt andet hvornår den skal “sluge” mønten som bliver smidt i for at starte maskinen. Den udbetalte heller ikke helt godt….
Endnu en klassiker som vi aldrig tidligere har berørt her på siden, er Rotamint maskinen fra NSM. Det skyldes nok delvist at vi har haft andet at se til, men også at netop Rotamint maskinen, altid har været den lidt kiksede dreng i klassen. Der er faktisk kun lavet en rigtig pæn version i min optik – og var er den første model fra 1952. Og det er naturligvis den vi har anskaffet – og årsagen til at vi kigger på…
Møntindkastet på Toto-automaten virkede ikke ordenligt. Mønten satte sig fast og spillemaskinen bliver derfor ved med at spille i det uendelige. Derfor skulle dette afmonteres. Faktisk er automaten ret lækkert når det kommer til at tage den fra hinanden. Den er bygget op helt modulart. Hver enkelt sektion kan nemt afmonteres – ofte helt uden brug af værktøj – og samles igen ligeledes. F.eks. møntindkastet som elektronisk tilsluttes via en enkelt kabel med et særlig stik for enden…
Ny automat: Wiegandt Toto model serienummer 1481 er af omveje nu endt i vores workshop. Automaten er produceret i 1954 som det fremgår af skiltet. Wiegandt var en tysk automatproducent fra Berlin, som op igennem 1950’erne producerede 20-30 forskellige, typisk elektromekaniske, spillemaskine og vareautomater. Det er rimeligt at antage at de var mindre populære end deres konkurrenter fra bl.a. Wulff, da vi ser betydeligt færre af disse automater herhjemme. Til trods for deres mere “sjældne” natur, er automaterne slet ikke særligt eftertragtede…
Det var det. Tivoli Pantomi automaten som vi har haft under behandling den sidste måned eller to, er nu køreklar og velfungerende. Hvis man vil se hvordan den oprindelig så ud, må man spole tilbage til tidligere indlæg. Når man ser tilbage på et restaureringsprojekt er der typisk en eller to ting, som fremstår mere tydeligt i hukommelsen. Det er de ofte de små detaljer som man synes lykkedes særligt godt. Med denne automat er skiltet til møntindkastet helt sikkert en af…
Inden vi ser på den færdige automat, synes jeg lige vi skal kaste et blik på værket. Det er trods alt værket som er automatens hjerte, er får det hele til at hakke og klappe. Udgangspunkt og proces På nær overløbsrøret til pengekassen, var værket intakt, men skulle have den sædvanlige tur med rensning. Især udbetalingsdelen og møntindkast, samt urværket var slemt. Timingen skulle tilpasses. Propellen rettes ud for størst mulig vindmodstand (1) og timerbaren (2) bøjes…
Lidt yderligere research har vist at automaten fra Tivoli faktisk er bygget i et tilpasset kabinet fra Bergmann & Co. / Theodor Bergmann. Bergmann er en af de helt store producenter er post-ww2 spillemaskiner i Europa. De producerede mange sjove og flotte og velkendte elektromeniske spilleautomater i 1950-60erne – heriblandt ULTRA, som vi tidligere har haft under behandling her på siden. Det viser sig at de også har produceret en række mindre velkendte gulvmodeller, alle i samme velkendte kabinet – men under en række forskellige…
Vi solgte for længe siden den første Turbon automat som vi havde stående. Jeg ville dog gerne have en tilsvarende automat hængende derhjemme – og selvbetjeningsautomaten som vi også have stående (ligeledes solgt) var, selvom den var super flot, lige en tand for stor til formålet. Da lejligheden bød sig, og endnu en Turbon automat; samme model som den gamle; kom på markedet, købte jeg den hjem. Standen på automaten er god. Den har tydeligvis hængt indendørs, men har også…
Det er altid sjovt at sætte noget sammen som er lidt ud over det sædvanlige. Så når man får chancen for at sætte prikken over i’et på sin hjemmebiograf – med både slikautomat OG billetautomat – så griber man den naturligvis. Ud over at det er underholdende for gæster og andet godtfolk, er det også en fornøjelse at finde sted og funktion til sine automater. Det er jo ikke kun samlerobjekter – det er i høj grad også brugsgenstande og skal…
Inden vi kigger på den afsluttende artikkel omkring Pantomime automaten, synes jeg det kunne være sjovt med et kig på et andet projekt som vi arbejder på. Projektet omhandler, naturligvis, også en anden gammel automat. I modsætning til hvad vi plejer er der dog her IKKE tale om en “coin-op” maskine. Der er faktisk slet ikke møntindkast op denne automat. Der er tale om en gammel billetautomat – eftersigende fra Gloria biografen i København. Billetterne fulgte i øvrigt med til automaten, så…
Som kom tiden til at se på lyset i topkassen. Som vi tidligere har skrevet om, lå der et større stykke arbejde heri. Lidt om strøm I kassen var der 30 lavspændings glødepærer på hver 2,4 Watt. De drives af en transformator på 5V. Med andre ord 20% mindre spænding, hvilket giver 20% mindre strøm og altså tilsammen 60% effekt i pærerne. Dette bevirker at pærerne kun afsætter 1,2 Watt og derfor også holder væsentlig længere. Næsten alle pærene var derfor stadig…
Det er efterhånden en uges tid siden det sidste indlæg – Så det må være på tide med en opdatering. Vi er nu færdige med kabinettet og er derfor i fuld gang med at samle automaten igen. Vi har genmonteret træpladerne indvendigt og boltet soklen ordenligt fast (den var før skruet fast med 4 tilfældige skruer – utjekket). Dertil har vi fabrikeret et nu ramme til møntskuffen, samt en sliske til udbetaling – begge dele manglede. Strømmen er…
I anledning af det flotte vejr i Søndags, hvor vi et kort øjeblik svævede i omegnen af 10 plus grader her i københavnsområdet, vågede vi os udenfor til lidt træ og malerarbejde. Først blev kabinettet slebet over igen så de sidste lakrester var fjernet. Delene som skulle være røde på bagsiden, låger og indmad, blev slebet let af og fik en hurtig behandling med en passende rød spraydåse. Soklen blev også skruet af kassen og malet med en tyk sort oliemaling i (høj)glans…
Et sted skal man jo starte – Og denne gang bliver det pengekassen. Eller skulle jeg sige pengekasserne. Der var nemlig to pengekasser inde i automaten. En af træ, som så således ud: Eller mere præcist: En del af en pengekasse af træ. Der mangler både nøgle, et stykke af siden, samt hele bunden. Den anden pengekasse er af metal… Vi kan ikke umiddelbart gennemskue hvor denne metalkasse skal sidde. Faktisk tror jeg slet ikke den hører til forhåndenværende automat….
Spillepladen er en interessant størrelse. Rammen, som er tung og lækkert lavet – støbt i massiv metal, holder glaspladen fast med 2 beslag i siden. Fjerner man glaspladen, kan man se hvordan 30 små el-pærer befinder sig i en sættekasse-lignende anordning. Simpelt, men effektivt. De små aflukkede rum gør at lyset bliver bag hver enkelte firkart i spillepladen. Og standen er faktisk hæderlig. Ved afprøvning viste sig at SAMTLIGE 30 pærer (6V / 0.3A) stadig virkede. Dog var en række…
Lad os tage et kig på trækassen som spillemaskinen består af. Den er nydeligt snittet. udført i massiv træramme, hvori der sirligt er indlagt et mørkere bånd af ukendt materiale. Hvis man ser nærmere på træet virker det en smule lyst, taget i betragtning af at automaten er over 60 år gammel – særligt når man tager med at man ofte mørklakerede sådanne ting den gang. Kassens sider, som er lavet af spån, beklædt med finer, har også nogle skjolder som ligner…
Lad os kaste et blik på det mekaniske værk i denne gamle Tivoli automat. Værket er tilsyneladende et gammelt Tura-værk fra 1930erne. I store træk er det som man kender det. Den eneste større forskel er, at valserne er afmonteret og erstattet med en elektromekanisk anordning. Princippet er for såvidt relativt simpelt. Valserne er erstattet med fastlåste plader, hvorpå der er monteret 10 messingstykker (svarende til de 10 mulige frugt symboler på hver valse). Disse messingplader […
Så kom endnu en automat til. Det er en automat som vi har kigget på et lille stykke tid – da den var på markedet, men tydeligvis trængte til en kærlig hånd. Meeen man skal jo både have plads, tid og overskud til at tage et projekt som dette ind. Med foråret lige om hjørnet, virkede et oplagt udendørsprojekt som dette, pludselig mere tiltalende. Så da muligheden opstod for at få den hjem, til en rimelig pris, slog vi…
For en kunde har vi fået til opgave at få denne Beromat “Klokke” cirka 1955, fra Günter Wulff; Tyskland, til at køre igen. Det er i sig selv en relativt uskyldig opgave – særligt da den ikke har nogle større fejl eller mangler. Mekanisk minder den også i store træk om andre automater som vi har berørt (Novomat, Rotomat, Orion) – Så der er ikke meget nyt under solen der. På et punkt adskiller den sig dog:…
Vores normale fokusområder er automater. Vareautomater, spilleautomater, vekselautomater, tændstiksautomater, enarmede tyveknægte, vægspil af forskellig art. Men ind imellem er det sjovt med et indlæg, som tager en lille afstikker. Jeg faldt for nyligt i snak med en person, som ligger inde med en række forskellige “klenodider” fra en gammel møntsamler. Fra ham fik jeg en række indgravedere plexiglas plader som eftersigende har været brugt til fremstilling af mærker, poletter og mønter af forskellig art – og med varierende formål. De fleste…
Blikskilte
Årets bladrebog for reklameinteresserede, samlere og andre kulturhistorisk interesserede
