For noget tid siden fik vi en Sega Lucky Double ind til reparation. Da vi ikke har skrevet om denne automaten før, var det oplagt at kigge lidt på nogle af de features som gør denne interessant, sammenlignet med lignende Sega modeller. Da det kun havde den kortvarrigt, bliver det kun lige en kort overordnet berøring.

Hvad gør denne automat anderledes end andre Sega modeller af den type?

Denne model minder rent mekanisk helt og aldeles om helt Bonanza Star, Mad Money og hvad de ellers hedder i serien. Forskellen ligger dog ikke bare i navnet. “Lucky Double” navnet dækker faktisk over en feature, hvor man – hvis man er heldig – kan få dobbelt udbetaling uanset gevinst (dog ikke jackpotten).

Der er puttet en masse elektronik ind i maskinen for at få dette til at virke. I praksis er der tale om 2 overordnede ting som gør dette. 1) En tilfældighedsgenerator 2) en motor som tvinger mekanikken til at udbetale 2 gange, såfremt førstnævnte lander på “double”.

Tilfældighedsgeneratoren sidder i topkassen, således at den kan vise over for brugeren om det er almindelig eller dobbelt udbetaling.

Det gør den faktisk super besværligt at arbejde med, da alt det elektriske skal vil tilsluttet og stikket sat i, før end man kan se om lortet virker.

Derudover sidder der et elektrisk stempel, som lige får et signal, såfremt den lander på dobbelt. Dette stempel trækker således lige udbetalingsclusteret tilbage en gang mere og slipper, hvorefter udbetalingen falder igen – ergo dobbelt.

Det virker sådan lidt voldsomt først gang man ser det, men det fungerer tilsynladende udemærket. Omend ikke bedre at det var blevet frakoblet på netop denne automat, hvilket var hele årsagen til at vi kiggede på den.

Den færdige automat

En kort video af den færdige automat hvor man lige får en dobbelt udbetaling.