Der findes nogle som samler på gamle vareautomater og der findes folk som samler på sparrebøsser. I landet mellem disse to interesseområder findes en spøjs genstand. Små vareautomater fra perioden omkring 1890-1920erne blev produceret som både legetøj og reklamegenstande – Og som en slags sparebøsse hvor man kunne gemme sin hårdt tjente 2-øre.

Vi har tidligere beskrevet et eksempel herpå i forbindelse med indkøb af en sådan for snart 10 år siden. Det kunne man, med rette, måske synes var rigeligt – Og der var faktisk heller ikke et emne som nødvendigt fortjente endnu en tur rundt i karussellen. Meeen, så stødte vi på denne lille sag….

Og den er jo særligt sjov, da den læner sig meget op af de vareautomater som Pascall lod producere til salg af chokolade og pastiller – En af hvilke vi tidligere har beskrevet her på siden.

Og det er jo bare sjovt.

Den lille automat stod i øvrigt som en del af en serie af disse automater.

Disse automater blev ofte produceret i Tyskland og har også en helt særlig samlerinteresse på de kanter. Alle ovenstående er formentlig tyskproducerede. Selvom Pascall automaten naturligvis har været til Pascalls engelske hjemmemarked. De 2 til venstre er generiske legetøjsmodeller, hvor mange så har sat dansk seddel i rudden. Modellen til højre er typisk en typisk tysk billet-automat efterligning i jugend stil.