Vi har taget hul på istandsættelse af slag-kraftprøven fra Tivoli i København. På mange måder en simpel maskine, med samtidigt et restaureringsprojekt som har flere interesse små-opgaver i sig. En af disse er puden som man skal slå på.
Puden, som mest ligner en halv fodbold fra 1930erne – eller en motorcykelhjelm fra samme tidsperide, er total uden fyld. Efter et par slag for at afprøve automatens funktion, beslutter vi at det må være nok. Puden er sten-hård og vi skulle jo nødigt brækken hånden.
Så vi afmontere den. Det gøres ved at fjerne hele pladen hvorpå den sidder. Oprindeligt har dette være muligt at gøre vha. en nøgle, men låsen er for længst fjernet og top-pladen er i stedet sømmet fast. Efter lidt brækeri, for vi den frigjort. Herunder ses resterne efter låsen (som jo mangler)…
Og herunder ses toppladen fra bunden.
Og her ses puden afmonteret.
Den består af en læder-beklædt træklodt, igennem hvilken der går en stang. Slår man på puden, slår man effektiv på en vægtstang inde i maskinen, som så igen sparker viseren rundt. Relativt simpelt. Herunder lidt udvalgte billeder af det mekaniske
Men det betyder også at den skal have et orden smæk for at komme op i den pæne ende af skalaen. Af samme grund (og grundet dens alder, har den det heller ikke helt godt. Vi starter med at tømme “puden” for hvad ligner ler/jord. Hvorfor den er fyld med dette vides ikke.
Hullet skal også laves – og den skal kraftigt forstærkes hvis den skal bruges igen – Om det overhovedet er muligt, såfremt læderet ikke er for ødelagt. Tørt og sprækket er det i alt fald.
Da vi endelig for den skilt ad, ser vi også at træklodsen indeni har været revnet. Og hvad værre er, forsøgt lavet af flere gange. Dels med noget forskelligt lim – Dels med søm, skruer og sågar en metalplade hen over toppen. Det kommer til at tage tid at få den samlet igen.
Vi starter med at rense den for gammelt lim. Det kræver tålmodighed. Vi fandt at en blanding af sprit og cellulosefortynder opløste de meste af limen, over tid. Så kunne det så småt nulres væk.
Til sidst blev den så limes sammen igen, Trælim og skruetvinger. En blanding af trælim og savsmuld bruges til at udfylde de revner hvor intet træ er tilbage.
Når det er tørt borer vi huller igennem klodsen, så det krydser samlingen og limer lange dyvler (rundstokke) igennem på tvævs at give den øget modstand mod atter at revne. Den skal jo holde til at folk tæsker løs på den…
Så er der “bare” læderhatten tilbage. Den er et lille projekt i sig selv
