Efter at havde ligget med hoved i blød nogen tid omkring hvad vi skulle gøre med vores Allwin De Luxe, som jo var en del ombygget, besluttede vi os for at tage den lange, men synes vi, korrekte vej. Vi vil have den tilbage til det originale udseende og den originale funktionalitet. Dels fordi automaten fortjener det (og vi tror det vil se skide godt ud!). Men også fordi spillet med een kugle man skyder op, hvorefter man vinder eller ej og spillet så er slut – simpelthen er for kedeligt. Det originale spil havde flere del-elementer og op til 4 kugler.

Det betyder så også at vi skal anskaffe os nogle flere stålkugler. Dem fandt vi på nettet. De nye var dog en halv millimeter større end de gamle (14 mm frem for 13½ mm). Det betyder muligvis også lidt tilpasning af eksisterende dele. Endvidere skal vi fabrikere en del mekaniske anordninger for at få de gamle funktionaliteter tilbage.

Først og fremmest skal vi bruge et stykke tynd blikplade. Det havde vi heldigvis på lager.

Blikpladen vil sidde foran et reservoir af kugler som frigives hvis man rammer i 3 af de 7 hulller, hvorefter man så både får udbetaling og mulighed for at spille videre. Det giver spillet en yderligere dimension. Pladen har derfor et firkantet aflangt hul, således at man kan se kuglerne fra fronten.

Når disse kugler frigives skal de jo komme i spil en efter en. Til formålet har vi fået konstrueret en vippeanordning som ser ud som følger.

Bare rolig. Vi skal nok vise den i demonstration senere, således at i er helt med på hvorden den virker. Indtil da, må i blot stole på at den har været en del af mekanikken, oprindeligt.

Dimsen som ligner en metalstang med “messing pacman” for enden, er dispenseringen af de ekstra frigivne kugler. Den anden er en bøsning, som kiles ind i træpladen.

Vi monterede så bagpladen midlertidigt, for at kunne afprøve de fabrikerede dele.

Vi startede med et beslag og en stang.

Og da vi var tilfreds med den, monterede vi endnu en og dernæst de sidste ting…

Vi havde nu fået fabrikeret delene som vi skulle bruge og de virkede tilsyneladende okay. Med det in mente, at vi naturligvis var klar over at der skulle ske af masse tilpasninger og justering når først del hele kommer i spil.

Beklædning med filt

Herefter skal maskinen beklædes med filt. Det er også en lettere kompliceret opgave, som skal gribes korrekt an for at det skal lykkes. Der skal nok monteres en række ting i de eksisterende huller i træpladen, under filten. Det er derfor vigtigt at man ved præcist hvor alle disse huller befinder sig – også når man har fået filten monteret.

Vi fandt på et system hvor vi placerede en række stifter i spillepladen, samtlige steder hvor der skulle ting igennem fra bagsiden – hvadend det var søm, stifter, spyd eller andet.

Vi tog så et stykke papir og trykkede ned over spillepladen.

På den måde fik vi lavet en skabelon, således at filten kan lægges på – og derefter nemt finde huller og åbninger igen. Smart? Det synes vi faktisk.

Så er det blot at gå igang med filten. Vi valgte en blå filt. Filt på disse maskiner har enten været grøn, blå eller rød. Vi havde en passende blå filt liggende på lager, så den springer vi med.

Og så er det ellers bare at beklæde den. Der er kun 1 skud i bøssen når det kommer til filt og lim, så lad være med bare at smide det på. Vær rolig og omhyggelig – og læg en plan INDEN du går igang. Så skal det nok gå.

Herefter var de på med papiret og så igang med at prikke huller. Først med en nål og derefter med f.eks. skalpel, efter behov.