På en rejse rundt i Sverige, kom jeg tilfældvis forbi Motormuseet i Motala. Uden forventninger besøgte jeg museet og blev således meget positivt overrasket. En virkelig flot samling af særligt radioer, biler og motorcykler. Det hele indrettet meget elegant i en flot bygning nede ved havneområdet. Bestemt et besøg værd.

Men også enkelte automater, skilte og andet “nostalgi” og teknik var der blevet plads til. Særligt automaterne er i denne kontekst interessant, så dem synes jeg vi skal se lidt nærmere på.

Durex 4 kolonnes kondomautomat

En sjov stor kondomautomater. Formentlig tysk oprindelse fra 1960erne. Med hele 4 kolonner er ellers ikke så lidt. At musset har sat en mannequin i trenchcoat og høj hat foran automaten, med et skilt i vinduet om at “automaten er tom, men friske forsyninger er på vej”, gør det kun sjovere.

Sanitets Bind

Også en sjov automat. Ikke en model vi kender, men formentlig af lidt nyere dato. Automaten sælger Bind til damer for 25 øre (se helt ny kan den ikke være hvis vi antager at det er original bemaling og skilt). Sjov er den i alt fald.

Omfors -automater

Der var også et par fine mere klassiske automater fra Svenske Omfors. Både en låge- og en skuffeautomat.

På automaten havde man sat et lille skilt som fortalte

Ikke decidederet forkert, men lidt oversimplificeret

Oversat til dansk står der noget i retning af følgende….

Med indførelsen af åbningstidsloven i 1939 blev det almindeligt at have automater uden for butikkerne for at kunne levere mad selv om aftenen og om søndagen. Da åbningstiderne blev lempet i 1972, forsvandt behovet, og automater til slik, cigaretter osv. forblev der indtil 1980’erne. Malmö-virksomheden Omfors Fabriker dominerede næsten fuldstændigt automatmarkedet. Automatbutikker skød op i de store byer. Da Ica-butikken på hjørnet af Götgatan og Ringvägen i Stockholm åbnede i 1963, havde den datidens største automatvæg med 1500 rum, og i en weekend kunne den sælge 800 liter mælk.

Ikke decideret forkert (jeg er ikke bekendt med historien om den svenske lukkelov), men at kalde det “Vareautomatens historie” er nok en noget grov oversimplificering. Vareautomater gjorde jo sit indtog allerede i slutningen af 1800-tallet, men i særdeleshed i 1900-tallets begyndelse. Så I 1930erne hang de allerede alle steder. Måske er citatet taget ud af en kontekst…

Brændstofautomat

En automat som vi aldrig tidligere har set er denne automat til brændstof. Det kunne være sjovt at se hvordan den rent faktisk virkede – og kende mere til dens historie, men her og nu må vi nøjes med blot at betragte den.

Flippermaskiner & Jukeboxe

På Museet fandtes også et par elektriske automater. Ikke vores spidskompetense, men de skal alligevel nævnes. Et par af dem af afbilledet herunder.