Kromoskopet her var faktisk i rimelig pæn stand. Der er dog stadig nogle fejl og mangler, samt nogle funktionelle fejl.

Særligt problemet med den manglende lyskilde, krævede lidt arbejde.

Reperation af afknækket hjørne

Et stykke cirgarkassetræ – (cedertræ) vurderedes til at ligne træsorten.
Limes på – høvles (med et stykke tape på gode stykke for at se når høvlen rammer det dette).

Det files nænsomt til

Dernæst indfarves det med en eller flere farver bejdse.

Hvorefter det næsten ikke kan ses.

Justér eventuelt med “møbelpenne”. Til sidst smøres en voks på, som så efterpoleres.

Fabrikation af lampe

En af de store problemer med automaten, er at der mangler en lyskilde som kan lyse igennem de semi-transparent stereoskopibilleder. Uden lys kigger man effektivt ind i en mørk kasse på nogle billeder som ikke er oplyste, hvilket er cirka lige så spændende som at holde sig for øjnene.

Vi fandt nogle billeder af en original lampe som har siddet på en sådan kasse og vi sluttede os til at prøve at efterligne den. Helt oprindeligt har nogle af dem givetvis haft en slags petroleumslampe, men de blev hurtigt ombygget til elektricitetsmodel da det blev tilgængeligt.

Det kræver først og fremmest noget blikplade. Man starter med at måle bagsiden af kassen og finder en bredde som vurderes at passe til formålet. Udregn efterefter hvis man denne skal være for at danne en fladtrykt halvcirkel. Ja, det er måske lidt upræcist, men det er lidt forskelligt afhængigt af hvilken model man lige har. Læs videre, så giver det mening.

Efter opmåling udklippes selve den krumme del af skærmen. Der standses huller ud med en tang beregnet til formålet. Det er svært at bore i en så tynd blikplade, som vi benytter – men har man ikke en tang til formålet, må man jo bore. Brug da et godt bor i høj hastighed og monter blikpladen på et træplade.

Pladen har yderligere få bukket kanter – på en 5-6mm. Her er en bukkemaskine rigtig rar at have – men man kan med en så tynd plade godt benytte andre hånd og træklods-løsninger.

Pladen bøjes i en blød jævn bue over en diameter der er ca 1/3 mindre i diameter end det ønskede buesving.

Der tilklippes stykker til bund og top. For at gøre konstruktionen lidt regid benyttes her dels blikpladen, men så også plader af aluminium. Da det hele efterfølgende skal sammenloddes er det nødvendigt med tinstykkerne idet man ikke kan lodde på aluminum. Plade af 1mm tin – ville selvfølgelig have været fint – men vort værksted råder kun over 0.5mm plade lige pt.

Disse 2 stykker popnittes så sammen og nitterne bankes derefter flade på begge sider med en gemén hammer. Top og bundstykke loddes herefter så sammen med det krumme bagstykke.

Disse 2 stykker popnittes så sammen og nitterne bankes derefter flade på begge sider med en gemén hammer. Top og bundstykke loddes herefter så sammen med det krumme bagstykke.

Til den slags benytter vi som oftest en solid stor gammeldags 75 W loddekolbe til tagrender (Dem med bakkelithåndgreb).

For at styrke kontruktionen og øge autensiteten påloddes yderligere et par messing eller kobberstænger for oven og neden.

Hullet til lampen er selvfølgelig smartest at bore i bundstykket inden sammenlodningen af delene. Der benyttes et 10mm bor, som er standard til fatningsbøsningen.

Efter grundig afrensning af lodderester og flus, males den af et par omgange og til sidst monteres fatning Har man et stykke stof-netledning, fra gamle dage – så har man en lampe tilsvarende den oprindelige.

Og hvad vigtigere er. Automaten kan nu bruges.