Historien bag maskinen er interessant og brugbar hvis man skal finde reservedele. Det er derfor oplagt og uundgåeligt at søge information om producentens, samt automatens historie. Vi vil forsøge at samle relevante informationer her på siden.
Indledende
Tura Automatenfabrik producerede i 1930 en række spillemaskiner til det amerikanske marked. Da den amerikanske lovgivning på det tidspunkt ikke tillod hazard spil som udelukkende afhang af tilfældigheder (“games of 
chance”), designede Tura deres enarmede tyveknægte til at omgå dette ved brug af to mekanismer. Den første var at de udbetalte ruller med slik (typisk en slags pastiller) sammen med en kontant gevinst. Dertil indførte de også 3 knapper som spilleren kunne bruge til at bremse tromlerne, placeret der hvor vi i dag normalt ser “hold” knapperne placeret. Dette gjorde at spilleren havde en indflydelse på udfaldet – selve dette i praksis var minimalt og blot for at omgå den gældende spillelov i USA.
Historien om Tura Automatenfabrik
Siden http://www.slotmachines.dk/tu.htm har en masse god information om Tura automaterne. For at denne information ikke skal gå tabt, har vi kopieret det ind nedenfor.
Tura automaterne blev produceret i Tyskland i Liebzig. De blev produceret i 30´ erne på Tura Automatenfabrik. De blev lavet på licens fra Mills og selve værket er som sådan en Mills.
I 1933 forbød Hitler dem, for han betegnede dem som behændighedsspil. I 50`erne blev de bygget om hos Rhein-Ruhr Automatenbau. Her fik de nye valsebånd og “hold” funktionen blev pillet fra. Hold funktionen er ikke af den slags man kender idag. Men virkede på den måde at en slæbesko blev trykket ind imod valserne.De blev lanceret som en slags Heros fra en svunden tid.
Jeg har været i kontakt med Karl Phillipp Biron som
fortalte at Carl Max Schwarz var hans grandonkel. Han havde stadig en del matriale fra dengang. Dette vil han på et tidspunkt offenliggøre, hvilket jo bliver lidt spændende. Han fortalte også at hans grandonkel havde inden firmaet fik navnet Tura, mærket sine automater med C.M. Schwartz.
Under krigen blev Tura værket omdannet til en moderne kompasfabrik. Tiden med automaterne var forbi for Tur værket. Man fik russiske tvangsarbejder, som egenlig kun skulle have køkkent-affald at spise. Men på foranledning af Carl Max Schwarz indrettede man også stalde på værket, til at have grise i. Så havde man jo noget andet at bespise tvangsarbejderne med. D. 6-4-1945 blev det meste af fabrikken jævnet med jorden ved et bombeattentat. Under dette blev indehaveren Carl Max Schwarz og bedriftleder Jakop Emonte dræbt.
Tura Silent oprindelig salgspris
Tura Silent standard modellen 1933
Tura Silent blev oprindelig solgt for 620,- RM (Reichsmark) og Tura Silent modellen med “Dobbel Jackpot” kostede 685,- RM, hvilket var ret mange penge dengang.
Historiske dokumenter
Vi har fundet en række historiske dokumenter vedrørende disse automater. De fleste blev fundet i en relateret forum tråd på http://www.antik-automaten.de (direkte link).
3 comments