Vores nyanskaffede Beromat spilleautomat, havde desværre et på betydelige fejl og mangler (som de plejer!). En større ting var at den manglede den bagerste del af kassen. Uden den bliver det dels svært at hænge den op – men den bliver ej heller rigtig flot…. og så kommer den til at larme betydeligt i drift. Ligeledes vil delene ej heller være beskyttet med snavs og støv – og pilfingre naturligvis.
Derfor skulle der laves en bagbeklædning. Heldigvis havde vi en gammel Duomat-front på lager, som vi vurderede kunne tilpasses. Det er som regel altid nemmere at tilpasse noget end at bygge det på ny. Endvidere betyder det også at den kommer til at bestå primært af originalt træ produceret på Wulff fabrikken i Tyskland i 1950’erne, i stedet for en helt ny kasse produceret af træ fra i Silvan. Ikke uvæsenligt.
Der var dog lang vej derhen. Først skulle den nye ramme renses, slibes og frontpladen skulle afmonteres. Dernæst skulle den have i kile således at den fik den korrekte bredde.
Og naturligvis lappes og limes og kryds og tværs.
Dernæst skulle der laves runde hjørner i den ene ende, hvor træet var så mørt at det måtte udskiftes. Det gøres vha. en klods…
Som slibes rund, så den passer.
Dernæst skal den selvfølgelig have en bagplade. Til formålet havde vi indkøbt en tynd krydsfiner plade. 5-6mm så vidt jeg husker.
Det kræver noget tilpasning, men til sidst er den der. Den falses nemlig ned i rammen, så den ikke stikker op (i alt fald ikke særlig meget). Det giver et pænt slutresultatet, som bidrager med stabilitet da kabinettet bliver afstivet.
Dernæst skulle vi igang med fineren. Det er meget sjældent af vi refinerer en helt maskine. Det er lidt besværligt og faktisk også temlig dyrt i materialer. Men i tilfælde som dette bliver man nød til det hvis man vil have den ført tilbage til det oprindelige udseende (Men kunne også vælge at male den, men det bliver sjældent rigtig pænt). Maskinens front og bagside var forskellige. Der var kæmpe områder hvor finering manglede og hvor der var spartlet ud med alverdens ting. Og så var der hele stykker af træ som var forskellige.
Så vi valgte at kaste et større stykke mahogni-finer efter projektet. Hvis man alligevel skal gøre det, kan man lige så godt gøre det ordenligt.
Efter en process som løb over en række dage, med meget arbejde og gentagende sliberi og limeri, endte vi med en komplet kasse som denne.
Ikke dårligt. Men den mangler naturligvis noget liv. Det bliver klaret med bejdse og lak. Det skal nok komme til at se ordenligt ud.