En gammel knipsekasse (møntspil)

Alle, Looping the Loop (West & Ludwig)

En variant af en gammel knipsekasse / møntspil blev for nyligt hjembragt på cykel. Lidt en farlig tur, men det lykkedes alligevel og automaten og jeg slap begge uden skrammer. Bag indpakningen var denne gamle overmalede knipsekasse fra mellemkrigstiden. Den har tydeligvis været meget brugt. Faktisk så brugt, at den på et tidspunkt er blevet malet. Både kassen og spillefladen har fået en tur. Der var intet på spillekassen som direkte angiver hvem producenten er – så dette bliver et puslespil…