Husker du skilteautomaten fra Tivoli?

Alle, Skilteautomat

Nogle gange støder man på projekter som man bare ikke kan sige nej til. Så da lejligheden bød sig til at istandsætte en af de klassiske skilteautomater fra Tivoli, kunne vi ikke sige nej. Skilteautomater, som vi kalder dem (deres faktiske navn, såfremt de har et, er os ukendt), har stået rundt omkring inde i Tivoli. Der har nok været en håndfuld af dem og de synes at have stået der så langt tilbage man kan huske….