Forfatter
Som tidligere beskrevet, er det vigtigt at fjederen til uret hiver på den helt rigtige måde. Det ska hives kraftigt i starten, blødt undervejs og kraftigt til sidst. Hvis der ikke hives nok til sidst går den istår / sløver ned – og hvis der ikke hives kraftigt i starten er den for længe om at komme igang, hvorved valserne når er falde til ro ved egen kraft. Og hives den konstant for hårdt risikere man overbelasning af øjerne eller…
Maskinen er nu færdig og kørende. Tak til dem som har hjulpet, hvad end det var i form af praktisk arbejde, reservedele eller gode råd. Det sidste ryk frem mod en velsmurt og velfungerende maskine Opstilling på stander/base
Da vi oprindeligt begyndte vores arbejde med valserne (tromlerne) og dertilhørende bemærkede vi godt at nogle af hullerne var forsejlet med messingplader. Vi studsede lidt over det, men kunne på det tidspunkt hverken be- eller afkræfte om der var tale om reparationer eller snyd. Nu hvor alt er samlet igen, kan vi konstatere sidstnævnte. Der er tale om snyd. På et eller andet tidspunkt inden for de sidste 80 år, har personer ønsket at hæve…
Nogle gange er man nødsaget til at improvisere, hvis delene ikke passer 100%. Møntrøret stammer fra en Tura Silent, mens udbetalingsmekanismen stammer fra en Tura Bell. Dette betyder i praksis at røret er for kort.Så røret måtte forlænges. Efter en række overvejelser endte vi ved et tilfælde ved følgende løsning, som samtidig tilføjede ny funktionalitet til maskinen: En servicelem. Fungerer fint. Smart.
Nogle gange er man tvunget til at producere den dims man har brug for. Når dimsen er en central del af mekanikken og den ikke findes blandt de dele masn ligger inde med, må hovedet ligges i blød. Det var tilfældet med “tilbageslagsdæmperen”. Normalt et cylinderformet messingrør som, via en arm, var forbundet til håndtaget og dæmpede samme således at det ikke fløj hårdt tilbage efter det var blevet trukket ned og sluppet.Jeg endte med en…
Da vi i sin tid fik maskinen var der et skilt monteret i toppen hvorpå der stod morskabsautomat. Dette blev taget ud og lagt til side. Nu hvor frontdækslet atter er klar til kamp synes vi det kunne være sjovt at finde dette skilt frem igen for at se kontrasten. Vi overvejer pt. om der skal et nyt frækt skilt i maskinen. Man kunne også gøre som andre har gjort; at tilføje en række mønter…
Det øverste frontdæksel har længe ligger klar i rå og usamlet stand. Den var lidt mat, men jeg fandt ud af at man med i kobberbørste nemt kunne polere kanter og flader.
Alle komponeneter i maskinen har fået en tur og tiden er således kommet til langsomt og nøjsomt at samle alle de makaniske delkomponenter. Så må vi finde ud af undervejs hvad de gør og hvorledes de skal monteres. Dette skulle naturligvis afprøves. Dernæst kom tiden til tromlerne som var blevet samlet igen efter den hel store tur. Vi fik dernæst alle delene til at spille sammen. Desværre fungerede det ikke så godt og urværket bukkede under….
Nu til tromlerne (de hjul som drejer rundt med citroner, kirsebær og andet godt på). De var noget medtaget og skæve. Da de består af noget meget tyndt metal som let bliver bøjet, var dette at forvente. Da jeg ikke ligger inde med pladesmedsværktøj, måtte vi finde på en alternativ løsning. Resultatet blev acceptabelt. De er stadig en smule skæve, men det er blevet meget bedre. Nu skal de først renset, hvorefter de skal løbes efter…
Der blev også tid til at se på møntindkastet. Vi måtte “stjæle” et par dele fra den anden maskine og udskifte nogle fjedre. Men det hele kom til at køre som smurt. Stadig ikke helt sikker på hvordan det virker. Men mon ikke det kommer til at give mening efter som vi tilføjer mere mekanik til maskinen.
Så er rekonstruktionen gået igang. Pladerne til udbetalingsmekanismen bliver monteret og afprøvet.
I forlængelse af udbetalingsmekanismen fra sidste artikel, findes der en samling vandrette “arme”. Disse påvirkes af et andet sæt lodrette arme, som via et firnurligt systemet, er forbundet til tromlerne – men mere om dette senere. De vandrette styrearme (som jeg har valgt at døbe dem), var helt fast-groet og alle fjedre var visnet væk. Vi afmonterede de 4 skruer som, trods udseendet, overraskende nok slet ikke var så slemme igen. Dernæst fik den en ordenlig tur. Og…
Så var det tid til at få udbetalingsmekanismen afmonteret. Den var (som alt andet) helt rustet fast og skruerne var næsten ikke til at få øje på. Med lidt hjælp fra en dremel og en god portion tålmodighed, lykkedes det at få den afmonteret bundpladen og efterfølgende skilt delkomponenterne ad.
Sideløbende med at vi ordner alle det mange ting som stadig mangler, kan vi jo begynde at samle det som samles kan. Det giver den form for momentum og projektet og bekræfter at man måske rent faktisk kan blive færdig en dag. Kabinettet er blevet slebet, limet sammen, har fået olie, samt en sprit ny lækkert bund som naturligvis matcher (nogenlunde). Nyd de herlige billeder. Der lader desværre til at være 2…
I dag er der blevet taget en masse dele ud af maskinen. Vi måtte opgive at løsne de 2 skruer som holdt venstre side af indmaden sammen. Låsearme Efter den kom af kunne flere dele (omsider) fjernes. Heribland låsearmene og tilhørende frigivelsesmekaniske til tromlerne. Låsearmene er stadig helt rustet sammen. Kun 1 ud af de 3 kan endnu vippe trods meget smørrelse, varme og adskillige forsøg til det modsatte. Urværket Efter alt det andet kom…
Låsetøj og mekanisme var smårustet men eller meget fint. Det kørte ikke rigtig rundt, men er nu blevet sat i stand. Det var relativt uproblematisk at skrue af frontpladen. Det er blevet adskilt, smurt og samlet igen. Dækpladen er blevet poleret op med en kobberbørste og olie.
Ser det ikke godt ud? Sandblæst bundplade til maskinen og en nyskåret kabinet bund i valnød. Købt i Bauhaus for sølle 60,- plus 20,- for at få den skåret. Overfræsning (rillerne) og de runde kanter har jeg naturligvis selv stået for.
Kabinettet er blevet sandblæst med glaskorn og står nu som nyt. Det skal naturligvis poleres op og males, men nydeligt ser det ud.
Blikskilte
Årets bladrebog for reklameinteresserede, samlere og andre kulturhistorisk interesserede
