Og så nåede vi til spillepladen. Som tidligere nævnt, et mindre projekt i sig selv. Der opstod i den forbindelse en række valg. I denne artikkel vil jeg forklare omkring hvad vi endte med at gøre – og ikke mindst hvorfor.
Hvor langt skal man gå?
Vi overvejede længe om vi skulle forsøge at ordne træpladen uden at afmontere messingbanerne hvori mønterne triller.
De så trods alt ud til at sidde ret godt fast (og det gjorde de også!). Vi måtte dog hurtigt erkende at vi måtte bide et det sure æble, hvis det skulle gøres være ordenligt. Det var simpelthen for svært at slibe og lakere ordenligt uden først at fjerne disse. Endvidere skal de være helt glatte og fine hvis mønterne skal glide godt. At afmontere dem gør denne proces noget nemmere. Advarsel: De sidder fast med søm, som kan være rustet fast – man skal derfor bruge nok vold til at lirke dem fri, men for lidt til at skade både træværk og messing, så træd varsomt.
Derefter er dog ligetil. Slib den en passende mængde. Hvor meget afhænger af temperament og ønsket slutresultat. Vi valgte at slibe til at den føltes glat, men ikke nok til at fjerne alle hakker og misfarvninger. Dens aldersmæssige udtryk skal trods alt bevares.
At fløjle eller ikke at fløjle
Derefter skulle der ske noget med selve spillepladen og dertilhørende fløjlbetræk. Først skulle lister, kanter, stag og krummelure fjernes. Sidstnævnte er enormt skrøbelige – så endnu en advarsel herfra: Vær meget forsigtig når disse fjernes. Vi endte med, med en meget skarp og spids tang, at klippe hovedet af de 3 søm som hver ornament blev fastholdt af. Stag og lister var som sådan ikke svære at afmontere.
Vores udgangspunkt var at rense overfladen. Men farven smittede simpelhen af den da kom i kontakt med en våd klud, hvilket overlod en noget trist bleg overflade. Som man kan se fra ovenstående billede var der grøn-blåt under messingkanterne – vi troede først at det enten skyldes en kemisk reaktion med messing, eller at resten af overfladen havde skiftet farve grundet sollys, tobaksrøg og andet gennem automaten lange liv.
Her ses spillepladen efter et par gange frem og tilbage med en våd klud. Farven smittede kraftigt af og forsvandt nogle stedet helt.
Efterfølgende tror jeg nu mere på at en eller anden på et tidspunkt har tænkt: “Den ser sku lidt kedelig ud – jeg giver den et ‘løft’ med noget blå farve“.
Hvad end årsagen måtte være, var en udskiftning af stoffet tiltrængt – så det måtte vi igang med. Heldigvis viste det sig at være en god beslutning. Under stoffet var nemlig en del rust fra et beslag på bagsiden.
Vejen tilbage
Efter arbejde med træet – herunder småreparationer og lakering – var den klar til at modtage et lag nyt fløj. Dette kan købes på nettet eller i diverse hobby og stof-butikker.
Det ligges på i 4 stykker. Et stort stykke til bagfladen og 3 mindre stiber til kanterne. Det monteres med stoflim, hvilket minder lidt om kontaktlim – både i konsistens og lugt. Lidt udluftning kan anbefales :)
Dernæst skulle alle messingdelene så monteres igen. Da de skal sidde præcist hvor de sad kommer førbillederne virkelige til deres ret. Derefter er det blot at føle sig vej med en nål, hvilket ikke efterlader synlige huller. Når placeringen så er fundet, skæres der et fint lille kryds med et skalpelblad.
Og ja, så er der ellers bare derudaf. Til sidst står den færdig med alle de fine restaurerede delemeneter atter monteret på deres rette sted.
En utrolig smuk spilleplade hvis jeg selv skal sige det. (Billedet at taget inden at stagede er sat helt fast. De fremstår derfor lidt skæve).
