Ikke alle indlæg behøver at handle om mekanik. Nogle gange er det sjovt, at se på andre sider af en automat og undre sig over hvordan den endte med at se sådan ud.

F.eks. disse farvede indlæg på fronten. Ja, de er naturligvis sat i på et tidspunkt efter at den blev ombygget fra at kunne udbetale mint-pastiller – men hvornår …og af hvem? Det finder vi nok aldrig ud af.

Mills-FOK_parts-before-16

Hvad vi dog kan finde ud af, er hvordan det er lavet. Umiddelbart tænker man at det er glas, malet fra bagsiden, eller noget farvet papir med glasfront. Åbner man den op og kigger ser det hele også lidt hjemmestrikket ud. Krydsfiner plade som holder 4 glaspaneler låst fast. Resultatet ser dog hæderligt ud fra forsiden, omend lidt kedeligt.

Mills-FOK_parts-before-8

Her er så de 4 stykker massive farvede glasstykker. Rillede på bagsiden. Hvor mon de stammer fra oprindeligt? De har sikkert været fra noget helt andet – måske nogle glasstykker som de “lige havde liggende” i tivoliet. De er noget groft skåret til. Fascinerende, underligt.

Mills-FOK_parts-before-3

Papskilte

En anden af maskinens dekorative elementer er papskiltene på toppen. De findes i mange forskellige version. Mange har 2 ens udbetalingstabeller, en i hver side. Det giver dog ikke rigtigt mening at have det samme stående 2 gange.

Mills-1930s-first-look-papirskilte

Jeg synes det er fint med morskabsautomat i den ene side og udbetalingstabellen i den anden. Morskabsautomatskiltet er naturligvis først blevet sat i da automat kom til Danmark. Hvornår vides ikke.

Tager man dem ud af automaten vil man se at det er noget misfarvede. Faktisk er skiltet til højre helt afbleget. Både rammen, boblerne og kirsebærne har engang været røde, ligesom appelsinerne engang var orange. Farven er dog næsten helt væk.

Mills morskabsautomat gamle skilte

Møntindkast

En sidste sjov ting er møntindkastet. Hvis man ser godt efter kan man inden i hullet se nogle bogstaver. Underligt? Ja, det synes vi også.

Mills-FOK-top fart unrestoret

Skiller man møntindkastet ad kan man se lidt mere…

Mills møntindkast indvendig (2)

Her kan jeg læse følgende:

P.  SIMO […]
DÜSSELD […]
D.R.P. […]

Jeg gætter på at det var producenten af den messingplade, som har været brugt til at lave møntindkastet  (Ja, det er massiv messing, forkromet og/eller forniklet). Det er meget muligt at automaten oprindeligt kom til Tyskland, hvor de fabrikerede et nyt møntindkast i Düsseldorf (hvilket var meget normalt, da mønterne jo var forskellige fra de Amerikanske). Da den så senere kom til Danmark passede denne del af møntindkastet nogenlunde med en 25 øre, så man beholdte det.