Kaskade møntspil first look (1)I weekenden stødte jeg på denne gamle automat, som jeg endte med at købe med hjem.

Der er tale om et møntstpil hvor man skyder en mønt, givetvis en 5 øre, afsted ved hjælp af et lille håndtag. Mønten bevæger sig derefter op i en kvart cirkel indtil den mister momentum og falder ned – Enten i en af huller (til udbetaling) eller ved siden af hullerne hvorefter mønten er tabt. Desto længere fremme mod slutningen man rammer i hullet, desto større udbetaling, da der opstår en kaskade effekt hvor mønterne frigiver en mønt i forrige række, som så ligeledes frigiver en i række inden osv.

Desværre virker den ikke pt. da en lille håndfuld vippearme mangler på spillepladen. Ligeledes mangler nøglen til automaten, som dog heldigvis er ulåst.

Endnu er problem var manglende angivelse af hvem som har lavet automaten, eller hvad den hedder – så der måtte research til!

Kaskade møntspil first look (2)

Automaten lader ikke til at være ultra gammel, men ej heller af nyere dato. Jeg vil skyde den til omkring anden verdenskrig, plus minus…

Kaskade møntspil first look (3) Kaskade møntspil first look (4)

Der er brugt skruer med lige kærv og messing dele; heriblandt møntindkast og skydehåndtaget. Møntskålen bemalet metal, dog ikke messing – muligvis en zink legering af en slags.

Kaskade møntspil first look (5)

Indvendigt har den de tidstypiske blikplader til at holde på mønterne. Spillepladen er lavet af krydsfiner, mens kassen er massiv træ.

Kaskade møntspil first look (8)

Den har også et klassisk messing møntindkast…

Kaskade møntspil first look (13)

Den har ligeledes være repareret nogle gange. Denne skruer bl.a. er vistnok en smule for lang (skruer man den ind vil den komme ud igennem glasset på forsiden).

Kaskade møntspil first look (10)

Med dette for øje begyndt jeg at kigge mig omkring efter møntspil. Da den mindede om det som tyskerne lavede den gang, kom søgeord som “Münzschleuder” og “Spielautomat” hurtigt i spil. Dette ledte mig til denne “TREFF Geschicklichkeitsprüfer” automat. Den mindede meget om forhåndenværende automat både hvad angik spillepladens vippearme og andre dele, samt både møntindkastet og møntskålen. Treff automaten er lavet af Walter Steiner i slut-1940’erne. Jeg har dog ikke fundet noget som dokumentere at han skulle have lavet andre varianter.

Dernæst fandt jeg frem til automaten “Blaues Wunder” (det blå vidunder) hvor det samme var gældende – Den havde endvidere den blå farve ligesom denne automat. Fra dette navn fandt jeg frem til den originale salgsbrochere. Der fremgik det at automaten var produceret af firmaet DEWAG fra Hannover i Tyskland. DEWAG producerede en 1930erne en række automater af denne type, bl.a. en ved navn “Der Reiter auf dem Regenbogen” fra 1931. Automat  her lader til at være en variant heraf – derfor navnet: Rideren på regnbuen