Så ankom en længe ventet pakke fra en samler i USA. Indhold: Samtlige dele til et Mills Hi-Top Gold award token system.

Gold tokens

Hvad er der med den Gold token? Ja, det handler i korte træk om de fire 7-taller! Mills hi-top (og andre modeller) med 4 valser har mange forskellige udbetalingsmuligheder, som også indbefatter brug af alle fire valser. F.eks. giver fire blommer 23 mønter. Fire Klokker giver jackpot – det gør både tre BAR eller 7-taller også. Så hvis man får jackpotten ved tre 7-taller, hvad så når ma får fire? Ja. Maskinen siger jo “Special Award” $250.

Mills owl 7777

Oprindeligt ville der være blevet udbetalt en guld-mønt, en såkald “Gold token” (I Tillæg til jackpotten, naturligvis). Den kunne man så tage op til skranken og indløse for sine $250.

tokens

På et tidspunkt er denne funktion blevet fjernet fra maskinen. Sandsynligvis da den kom til Danmark eller kort tid derefter. Meget få danske automater har bibeholdt denne funktion, hvorfor den også er meget sjælden syn herhjemme.

Ud over det samlermæssige i forhold til en maskine med Gold award token, giver det også god mening for brugeren. Skulle det opstå at en person rent faktisk får 7-7-7-7, ville det jo være kedeligt hvis det “bare” var det samme som en almindelig jackpot. Der skal ske noget særligt – et mål man kan sigte efter.

Så det skulle naturligvis i maskinen, hvis det kunne lade sig gøre. Det kan det nu!

Montering af release lever

Først måtte vi montere stangen (token release lever) inde i maskinen. Den skal gå fra bremsen på bagsiden, frem til fronten, således at den kan trykke på selve token-anordningen monteret i kabinettet (kommer vi til senere). Dette kræver to skulderskruer og lidt finger-snilde (hvis man ikke vil afmontere alle valserne), men ellers ikke det store problem. Skruehullerne findes jo allerede, da automaten har haft denne feature oprindeligt.

7777-token-release-lever_1-focus 7777-token-release-lever_2-focus

Bremse-rillerne i pladerne er dybere for 7 tallene end for alle andre varianter, som alle er ens. Det betyder i praksis at får man fire 7-taller, vil bremsen går noget længere frem. Simpel og elegant løsning.

Video: Bemærk hvordan maskinen starter på 7-7-7-citron og hvordan vandringen af armen bliver lidt længere når den flyttes over på 7-7-7-7, således at bremsen kan gå længere ind i hjulet – og dermed skubber armen 5mm længere frem (underforstået: hvilket er det som vil frigive den gyldne mønt).

Token mekanismen

Først skulle vi lige være sikre på hvordan den virkede – OG sørge for at den virkede ordenligt, var smurt osv. Vi havde ikke før haft fingrene i en sådan mekanisme. Den var ikke voldsomt kompliceret. Den var dog noget groet fast og skulle lige have en overhaling.

En lille hurtig demonstration af mekanismen.

Videoen viser i grove træk hvordan mekanismen virker. Der trykkes på en arm, som vipper. Denne fjerner en tap under den nederste mønt, som gør at denne falder ud af slisken og til udbetaling. I samme omgang skubbes en anden lille tap ind under næste mønt i rækken, for at forhindre at den udbetaler mere end én mønt per tryk. Den kan indeholde 3-4 Gold tokens på en gang, hvorefter maskinen skal skilles ad for at fylde flere på.

Når den monteres i maskinen vil dens bagplade naturligvis være påmonteret, således at mønterne er fastholdt.

Montering

Vi vidste på forhånd at den skulle sidde her, til venstre for jackpot-mekanismen:

7777-no_token_functionality

Vi havde reelt ingen anelse om præcist hvor. Så det var lidt af en udfording, da det viste sig at den skal sidde helt korrekt (inden for et par milimeter) for at virke ordenligt. Det lykkedes dog til sidst til stor glæde for os, da det efterhånden var løbet op i mange timers arbejde med produktion af beslag, dippedutter og utallige justeringer.

7777-token-release-unit-installed_2

Færdig

En video, som viser udbetaling af en Gold token. Vi måtte naturligvis “rigge” en 7-7-7-7’er, da det jo ikke er noget man lige rammer. En ud af 160.000 gange tror jeg statistikken siger.

Jackpotten var, for nemhedens skuld, tømt på forhånd – ellers ville der havde været voldsomt mange flere mønter. Nu fik vi kun dem som slides’ne kunne levere (cirka 23 styk), samt den omtalte Gold-Token, hvilket jo var formålet med demo’en.