Et sted skal man jo starte – Og denne gang bliver det pengekassen. Eller skulle jeg sige pengekasserne. Der var nemlig to pengekasser inde i automaten. En af træ, som så således ud:

Tivoli Pantomime - Pengekassen (2)

Eller mere præcist: En del af en pengekasse af træ. Der mangler både nøgle, et stykke af siden, samt hele bunden.

Tivoli Pantomime - Pengekassen (4) Tivoli Pantomime - Pengekassen (3)

Den anden pengekasse er af metal…

Tivoli Pantomime - Pengekassen (1)

Vi kan ikke umiddelbart gennemskue hvor denne metalkasse skal sidde. Faktisk tror jeg slet ikke den hører til forhåndenværende automat. Den har nok bare sneget sig med ved en fejl. Sådan går det engang i mellem når man får projekter ind. Man skal ikke antage at alle delene er til stede – ej heller at de dele som man har fået med, rent faktisk hører til maskinen. Tiden må vise om det pludslig giver mening hvor den passer ind.

Træ og låsetøj

Vi fik konstrueret en ny træliste (med not og fer) og limet den på siden hvor den manglede. Så var kassen hel igen.

Tivoli pantomime -pengekasse-klar_til_maling

I samme omgang blev et stykke plade skåret til som bund og kassen fik en klat rød maling (fordi automaten var rød inden i), samt nyt låsetøj.

Tivoli pantomime - skuffe pengekasse (5) Tivoli pantomime - skuffe pengekasse (2)

Således var den nu 100% i orden og passede perfekt tilbage i hullet, hvorfra den anede. Værd at notere i den forbindelse: Da vi fik automaten lå pengekassen inden i selv automaten, da den ikke længere passede i hullet.

Tivoli pantomime - skuffe pengekasse (6)

Sjovt med en pengekasse af træ. Noget utraditionelt.